← Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. · kapitel 16 af 24

Kapitel 10 – Ret til dagpenge

LBK nr 1101 af 12/09/2013

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 54.

Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1, nævnte perioder er endvidere betinget af,

at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller som i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, eller
at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Stk. 3. Ved opgørelsen af perioderne i stk. 2 medregnes tidsrum, hvori medlemmet

har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret,
har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art,
har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.

Stk. 4. Kun indberettede løntimer m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3, jf. dog § 52, og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke.

Stk. 5. Retten til dagpenge ophører, når medlemskabet ophører, jf. § 43.

Stk. 6. De i stk. 2 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:

Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,
perioder med støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,
perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,
perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov, eller
perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.

Stk. 7. De i stk. 2 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år, jf. stk. 6, med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om opgørelse af beskæftigelseskravet efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der kan ligeledes fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.

§ 54. Personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis kassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

§ 55. Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter §§ 48 og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år.1) Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2.

Stk. 2. Ved deltagelse i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager medlemmet dagpenge efter stk. 1.

Stk. 3. Forbruget af perioden efter stk. 1 opgøres i uger. Ved forbruget af perioden medregnes

perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,
perioder, hvor medlemmet deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,
perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og
uger med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.

Stk. 4. I perioden efter stk. 1 medregnes ikke

sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, og
perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-4, herunder regler om periodernes varighed og beregning efter stk. 3 og 4.

§ 55 a. (Ophævet)

§ 56. (Ophævet)

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b. Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af beskæftigelsesministeren i medfør af § 84, stk. 10.

Stk. 2. Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge eller efterløn som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til dagpenge eller efterløn i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de udbetalte dagpenge eller efterløn. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler.

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder. Den ledige skal løbende bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende og opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til jobcenteret, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.

§ 58. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om

udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage,
retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,

hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for størrelsen af

a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55, samt

b) ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.

§ 59. Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

Stk. 2. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

Stk. 3. Særregler om nedsættelse af dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at visse former for beskæftigelse, der udføres som en del af det civile beredskab, og som ikke er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse, ikke medregnes ved opgørelsen af overskydende timer efter stk. 2.

§ 60. Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge, jf. § 59, stk. 1, i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge. Medlemmet opnår ret til at begynde en ny periode med nedsatte dagpenge, når medlemmet herefter

i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 130 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 30 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 60 løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger, jf. dog § 52, eller
har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af kravet i stk. 1.

§ 61. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at han er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).

Stk. 2. Som omfattet af konflikt anses:

et medlem af en kasse inden for hvis faglige område konflikt er iværksat, når medlemmet ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed,
et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, og hvis lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens udfald.

Stk. 3. Hvis mindst 65 pct. af de medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke modtager ydelser fra kassen, bortset fra nedsatte dagpenge, efter stk. 2 anses for omfattet af en ikke overenskomststridig konflikt, skal der lukkes for udbetaling af dagpenge til arbejdsløshedskassens medlemmer.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-3.

§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

er aktivt arbejdssøgende,
kan og vil overtage arbejde med dags varsel,
kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen,
kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,
som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,
som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse,
som forsørges på institution, eller
som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvis et medlem, der modtager dagpenge, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.

Stk. 4. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsmarkedsstyrelsen, når myndigheden får formodning om, at et medlem modtager dagpenge, hvis

medlemmet bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

a) medlemmet er varetægtsfængslet,

b) politiet eftersøger medlemmet med henblik på varetægtsfængsling eller

c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller

medlemmet bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor medlemmet er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 5. Arbejdsmarkedsstyrelsen skal videregive underretninger, jf. stk. 3 og 4, til medlemmets arbejdsløshedskasse.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,
medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, samt
tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

§ 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse.

Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Dagpengeretten bevares endvidere under deltagelse i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 3. Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette jobcenteret om deltagelse i undervisningen.

§ 62 b. Uanset bestemmelsen i § 62 a, stk. 1, kan et medlem, som er fyldt 25 år, få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse på betingelse af,

at medlemmet umiddelbart før ledigheden har deltaget i uddannelsen i mindst 2 år, samtidig med at medlemmet har været i beskæftigelse,
at undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage, og
at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, jf. §§ 63 og 63 a.

Stk. 2. Dagpenge kan i resten af studietiden udbetales for en periode på sammenlagt 444 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 360 timer for et deltidsforsikret medlem.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2.

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,
at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet,
at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen, eller
at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret. Dog udbetales dagpenge efter den første uge ved ophør på grund af konkurs eller tvangsauktion.

Stk. 3. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med arbejdet, jf. stk. 1.

Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet

som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,
som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger eller
i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4. Der kan herunder fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 4.

§ 63 a. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra en samtale eller aktivitet, som jobcenteret, en anden aktør eller arbejdsløshedskassen har indkaldt til. Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til den, der har indkaldt til samtalen eller aktiviteten.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1.

§ 64. For et medlem, som modtager pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, begrænses retten til dagpenge efter § 55 til en periode på sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 2. Retten til en ny dagpengeperiode efter stk. 1 er betinget af,

at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 18 måneder på ny har fået indberettet mindst 962 løntimer, jf. dog § 52, eller på ny har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller
at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister inden for de sidste 18 måneder på ny har fået indberettet mindst 629 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 3. For et medlem, der har en pensionssag under behandling, gælder reglerne i stk. 1 og 2 fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra det tidspunkt, hvor behandlingen af pensionssagen er påbegyndt, jf. lov om social pension. Udbetales pensionen med virkning fra et tidligere tidspunkt, gælder stk. 1 og 2 fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse. Tilkendes medlemmet ikke pension, efterbetales de dagpenge, der er bortfaldet i henhold til 1. pkt.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-3. Der kan herunder fastsættes regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der kan ligeledes fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 2.

§ 65. En arbejdsløshedskasse skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til medlemmer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens sagsområde, jf. § 30.

Stk. 2. Modtager en arbejdsløshedskasse en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette arbejdsløshedskasse eller forvaltningsmyndighed.

Stk. 3. Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63 a.

Stk. 4. Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.

Stk. 5. Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

Stk. 6. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-5 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om pligt til at yde vejledning og bistand, selv om medlemmet ikke har rettet henvendelse til arbejdsløshedskassen.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om arbejdsløshedskassens udveksling af information med jobcenteret eller anden aktør og om arbejdsløshedskassens pligt til at videregive oplysninger til jobcenteret eller til statistisk brug.

§ 65 a. Arbejdsløshedskassen skal sørge for, at sager, der behandles i kassen, er oplyst i tilstrækkeligt omfang, til at kassen kan træffe afgørelse.

Stk. 2. Et medlem, der søger om eller modtager ydelser fra arbejdsløshedskassen, skal efter kassens anmodning medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige, for at arbejdsløshedskassen kan afgøre, om medlemmet har ret til ydelserne.

Stk. 3. Medlemmet har pligt til at give arbejdsløshedskassen oplysning om ethvert forhold, der kan have betydning for medlemmets ret til ydelser.

Stk. 4. Arbejdsløshedskassen skal høre medlemmet, hvis medlemmet ikke er bekendt med, at kassen er i besiddelse af, eller at kassen vil benytte bestemte oplysninger, som er til ugunst for medlemmet, og som vil indgå i kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser. Arbejdsløshedskassen skal oplyse medlemmet om baggrunden for høringen og om, at der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker til sagens oplysning inden for en nærmere angivet frist.

Stk. 5. Hvis der udbetales ydelser til medlemmet på tidspunktet for høringen efter stk. 4, skal arbejdsløshedskassen fortsætte med at udbetale ydelserne, indtil der træffes en afgørelse, som er meddelt medlemmet. Ydelserne skal udbetales med forbehold for, om medlemmet har ret til dem. Kassen skal oplyse medlemmet om, at udbetalingen sker med dette forbehold, og at ydelserne skal tilbagebetales, hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret til ydelserne, jf. § 86, stk. 1.

Stk. 6. Hvis medlemmet ikke medvirker til en sags oplysning, træffer arbejdsløshedskassen afgørelse på det foreliggende grundlag.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-6. Der kan endvidere fastsættes regler om krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser.