Almenboligloven § 61 a
§ 61 a. Ved et ghettoområde forstås en fysisk sammenhængende almen boligafdeling, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og som opfylder mindst to af følgende kriterier:
-
Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.
-
Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 4 år.
-
Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og derover overstiger 270 personer, opgjort som gennemsnit over de seneste 4 år.
Stk. 2. Ministeren for by, bolig og landdistrikter beregner og offentliggør første gang den 1. januar 2011 og herefter hver den 1. oktober, hvilke områder der opfylder betingelserne i stk. 1.
Kilde: Retsinformation.dk