Almenboligloven § 178

§ 178. Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan pålægge kommunalbestyrelserne at bistå ved gennemførelsen af bestemmelser udstedt efter § 103 og fastsætte nærmere regler herfor.

Stk. 2. Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan pålægge kommunalbestyrelsen behandlingen af sager om ydelse af støtte efter denne lov.

Stk. 3. Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan pålægge kommunalbestyrelsen at meddele alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af lovens formål. Dette gælder dog ikke oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens § 28, stk. 1 og 3.

Stk. 4. Med henblik på indsamling og formidling af erfaringer samt udarbejdelse og ajourføring af statistik indsender kommunalbestyrelsen efter ministeren for by, bolig og landdistrikters nærmere bestemmelse indberetninger vedrørende byggeri, der tilvejebringes efter denne lov.

Kilde: Retsinformation.dk