← Biblioteksloven

§ Biblioteksloven · kapitel 8 af 8

Kapitel 4 – Afsluttende bestemmelser

LBK nr 100 af 30/01/2013

§ 36. Loven træder i kraft den 1. juli 2000. Samtidig ophæves lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v.

Stk. 2. Retten til at låne musikbærende materialer og multimedier på andre folkebiblioteker end bopælskommunens bibliotek, jf. § 5, stk. 1, har dog først virkning fra den 1. januar 2003.

Stk. 3. Folkebibliotekernes samt de statslige og statsstøttede bibliotekers opkrævning af gebyrer for overskridelse af lånetiden efter reglerne i §§ 21 og 28 har dog først virkning fra den 1. januar 2001.

§ 37. Indtil kulturministeren efter denne lov har udpeget de biblioteker, der skal virke som centralbiblioteker, opretholdes de hidtidige centralbiblioteker, jf. § 8 i lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v. Endvidere opretholdes tilskudsordningen til Københavns og Frederiksberg Kommuner til den del af biblioteksvirksomheden, der svarer til centralbiblioteksvirksomheden, jf. § 11 i nævnte lov.

Stk. 2. Folkebibliotekernes adgang til at opkræve en afgift for overskridelse af lånetiden, jf. § 18 i lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v., opretholdes indtil den 31. december 2000.

§ 38. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.


Lov nr. 1049 af 17. december 2002 om ændring af færdselsloven, lov om biblioteksvirksomhed og lov om retsafgifter, der ændrer § 21, stk. 1, og ophæver § 33, stk. 1, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.


Lov nr. 430 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige love og om ophævelse af lov om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse, der ændrer § 33, stk. 2 og ophæver § 33, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 70

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Afgørelser om inddrivelse, der inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet klagen inden denne dato.


Lov nr. 431 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige love, der ændrer § 33, stk. 1, 1. pkt. og indfører en ny § 33 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 85

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 52, nr. 8, har virkning for underretninger, som indeholdelsespligtige giver modtageren af A-indkomst den 1. september 2005 og senere.


Lov nr. 563 af 24. juni 2005 om ændring af en række love på kulturområdet, der ændrer § 6, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Bestemmelserne i stk. 2-6 træder dog i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2-7. (udeladt)


Lov nr. 346 af 18. april 2007 om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love, der ophæver § 33, stk. 1, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 11

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog § 12.1)


Lov nr. 1336 af 19. december 2008 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love, der ophæver §§ 32-34, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 167

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 9, § 99, nr. 3, § 103, § 109, nr. 4 og 5, § 117, nr. 4, § 118, nr. 1, § 136, nr. 1, 3 og 4, § 144, nr. 1 og 2, § 148, nr. 2, og § 149, nr. 2.


Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, der ophæver § 17, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. For så vidt angår de tilskudsmodtagere, der ikke ved lovens ikrafttræden opfylder bestemmelserne, finder §§ 3 og 5 anvendelse fra den 1. januar 2012.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere overgangsbestemmelser, herunder om indsendelse af budgetter, i forbindelse med lovens ikrafttræden.

Kulturministeriet, den 30. januar 2013

Marianne Jelved

/ Katrine Tarp

Officielle noter

  1. § 12 indeholder ikrafttrædelsesbestemmelse for kildeskattelovens § 72, stk. 3.