Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 43

§ 43. Bestyrelsesmedlemmer, direktører, øvrige ansatte og revisorer i en forening eller en SIKAV, eller i et depotselskab, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som foreningen eller SIKAV’en har indgået aftale med, må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelse af deres stilling eller hverv er blevet bekendt med.

Stk. 2. Den, der modtager oplysninger nævnt i stk. 1, er omfattet af den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.

Stk. 3. Revisorer for danske UCITS, der modtager midler som masterinstitutter, og revisorer for danske UCITS, der investerer som feederinstitutter, kan i overensstemmelse med stk. 1 udveksle oplysninger i henhold til en aftale i medfør af § 5, stk. 4, nr. 3.

Stk. 4. Depotselskaber for danske UCITS, der modtager midler som masterinstitutter, og depotselskaber for danske UCITS, der investerer som feederinstitutter, kan udveksle oplysninger i henhold til en aftale i medfør af § 5, stk. 4, nr. 2.

Indretning af investeringsforeninger, SIKAV’er, specialforeninger og hedgeforeninger

Kilde: Retsinformation.dk