Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 37

§ 37. Medlemmer af ledelsen af en SIKAV eller en forening, dens depotselskab og dens eventuelle investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke uden samtykke fra SIKAV’ens eller foreningens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til SIKAV’en eller foreningen eller erhverve sådanne aktiver fra SIKAV’en eller foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 2. Medlemmer af ledelsen af en værdipapirfonds depotselskab, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke uden samtykke fra bestyrelsen i værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab overdrage værdipapirer eller andet til værdipapirfonden eller erhverve sådanne aktiver fra værdipapirfonden. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Et medlem af ledelsen må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem SIKAV’en eller foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftaler mellem SIKAV’en eller foreningen og tredjemand, hvis medlemmet af ledelsen har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod SIKAV’ens eller foreningens.

Stk. 4. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør i en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler, der vedrører værdipapirfonden og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand, eller om aftaler der vedrører værdipapirfonden og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod værdipapirfondens.

Pligten for danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger til at give Finanstilsynet meddelelse om særlige forhold

Kilde: Retsinformation.dk