Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 112

§ 112. Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den investeringsforening, SIKAV, specialforening eller hedgeforening, hvor afdelingen overflyttes fra, af generalforsamlingen.

Stk. 2. Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den investeringsforening, SIKAV, specialforening eller hedgeforening, hvor afdelingen overflyttes til, af bestyrelsen.

Stk. 3. For værdipapirfonde træffes de i stk. 1 og 2 omhandlede beslutninger af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den pågældende værdipapirfond.

Stk. 4. En beslutning efter stk. 1 og 2 om overflytning af en afdeling skal angive tidspunktet og en begrundelse for overflytningen.

Kilde: Retsinformation.dk