Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 1

§ 1. Denne lov finder anvendelse på kollektive investeringsordninger, jf. stk. 2-5 og 8, der modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, og foreninger, der ikke modtager midler fra offentligheden, jf. stk. 6 og 7.

Stk. 2. Kapitel 3-14 og 21-23 finder anvendelse på danske UCITS, herunder

  1. masterinstitutter,

  2. feederinstitutter,

  3. pengemarkedsforeninger og

  4. korte pengemarkedsforeninger.

Stk. 3. Kapitel 3-12, 15 og 21-23 finder anvendelse på specialforeninger, dvs.

  1. placeringsforeninger,

  2. pengemarkedsforeninger,

  3. korte pengemarkedsforeninger og

  4. investeringsinstitutforeninger.

Stk. 4. Kapitel 3-12, 16 og 21-23 finder anvendelse på hedgeforeninger.

Stk. 5. Kapitel 4 finder anvendelse på udenlandske investeringsinstitutters markedsføring her i landet og på danske UCITS’ anmeldelse af markedsføring i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i medfør af Europaparlamentets og Rådets direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Endvidere finder §§ 196-197, 202–206, 210, 212,213, 216 og 217 anvendelse på udenlandske investeringsinstitutter.

Stk. 6. Kapitel 17 og 19, §§ 197 og 210-218 samt kapitel 22 og 23 finder anvendelse på professionelle foreninger.

Stk. 7. Kapitel 18, 19 og 21-23 finder anvendelse på godkendte fåmandsforeninger.

Stk. 8. Kapitel 20 og §§ 210, 212 og 221 finder anvendelse på andre kollektive investeringsordninger end de i stk. 2-5 nævnte.

Stk. 9. Kapitel 24 finder anvendelse på Erhvervsstyrelsens registrering af ikke-godkendte fåmandsforeninger.

Kilde: Retsinformation.dk