§ Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. · kapitel 50 af 50
Kapitel 25 – Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, ændringer i anden lovgivning, Færøerne og Grønland
LBK nr 935 af 17/09/2012
Ikrafttræden
§ 225. Loven træder i kraft den 1. juli 2011.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 5. juli 2010.
Stk. 3. Bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 5. juli 2010, opretholdes, indtil de ophæves af bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 4. §§ 63-82 om årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud finder første gang anvendelse for årsrapporter og formueopgørelser for regnskabsperioder, der påbegyndes 1. januar 2012 eller senere. Reglerne i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. finder anvendelse på årsrapporter og formueopgørelser, der dækker perioder til og med den 31. december 2011.
Overgangsbestemmelser
§ 226. Investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 5. juli 2010, skal inden den 1. juli 2012 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med reglerne i denne lov.
§ 227. Investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 5. juli 2010, skal inden den 1. juli 2012 udarbejde den centrale investorinformation i overensstemmelse med reglerne i § 84.
Stk. 2. På afvikling, fusion, spaltning og overflytning, der påbegyndes før 1. juli 2011, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 228. Eksisterende ikkegodkendte fåmandsforeninger, der vil aflægge årsrapport i henhold til de i § 224, stk. 3 nævnte bestemmelser, skal senest på førstkommende generalforsamling efter lovens ikrafttræden, dog senest 31. december 2012, træffe beslutning om at opfylde bestemmelserne i § 224.
Ændringer i anden lovgivning
§ 229. (Udeladt)
§ 230. (Udeladt)
§ 231. (Udeladt)
§ 232. (Udeladt)
§ 233. (Udeladt)
§ 234. (Udeladt)
Færøerne og Grønland
§ 235. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 155 af 28. februar 2012 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
§ 11
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2012, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. (Udeladt)
Stk. 3. (Udeladt)
Stk. 4. (Udeladt)
Stk. 5. (Udeladt)
§ 12.
Stk. 1. §§ 1-4, 6, 9 og 10 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. (Udeladt)
Stk. 3. (Udeladt)
Stk. 4. (Udeladt)
Stk. 5. (Udeladt)
Stk. 5. § 8 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Lov nr. 557 af 18. juni 2012 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udeladt)
§ 7
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Lovens §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Erhvervs- og Vækstministeriet, den 17. september 2012
Ole Sohn
/ Ulrik Nødgaard
Officielle noter
- Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009 nr. L 302, s. 32, Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner, EU-Tidende 2007 nr. L 79, s. 11,Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, EU-Tidende nr. L 176, s. 42–61, og Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure, EU-Tidende nr. L 176, s. 28–41. Loven gengiver dele af Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skal opfyldes, når central investorinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt medium end papir eller via et websted, EU-Tidende nr. L 176, s. 1–15, og Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, EU-Tidende nr. L 176, s. 16–27.