← Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats · kapitel 50 af 50

Kapitel 25 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

LBK nr 706 af 28/06/2012

§ 133. Loven træder i kraft den 1. juli 2003, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af kapitel 11, for så vidt angår virksomhedspraktik hos private arbejdsgivere.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 51, stk. 2, for så vidt angår ansættelse med løntilskud af personer mellem 25 og 30 år. Indtil da er det en betingelse for ansættelse med løntilskud af personer mellem 25 og 30 år hos private arbejdsgivere, at personen vurderes at have særlig risiko for langvarig ledighed eller har været ledig i sammenlagt mere end 12 måneder henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af §§ 99 og 100 om tilskud til opkvalificering henholdsvis til hjælpemidler i forbindelse med ansættelse af personer uden løntilskud.

Stk. 5. Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 17. marts 2003, ophæves.

§ 134. Ledige, som har fået tilsagn om eller har påbegyndt et tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik før den 1. juli 2003, kan påbegynde eller gennemføre dette efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Beskæftigede, der inden den 1. september 2003 modtager eller har fået tilsagn om støtte efter bestemmelser fastsat i medfør af § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan modtage støtten efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. I opgørelsen af sammenlagt ledighed efter § 4, stk. 1, medregnes ledighed forud for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 8.

Stk. 4. I opgørelsen af en sammenhængende periode med kontanthjælp eller starthjælp efter § 4, stk. 2, medregnes perioder forud for lovens ikrafttræden.

Stk. 5. I opgørelsen af perioden på 3 måneder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud efter § 21 medregnes perioder forud for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 7.

Stk. 6. I opgørelsen af perioder med offentlige forsørgelsesydelser efter § 89, stk. 5, medregnes perioder forud for lovens ikrafttræden.

Stk. 7. For personer, der har rettet henvendelse til kommunen om hjælp inden den 1. juli 2003, skal det individuelle kontaktforløb være fastsat senest den 31. december 2003.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om en gradvis gennemførelse af ret og pligt til tilbud efter § 85, stk. 3, og § 86 for personer, der ved lovens ikrafttræden er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 135. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 1540 af 20. december 2006 (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år m.v.)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

(Udeladt)

§ 6

(Udeladt)

§ 7

Stk. 1. §§ 67 a-67 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og integrationslovens § 24 b som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, ophæves den 1. januar 2013.

Stk. 2. Aftaler om ansættelse med løntilskud efter §§ 67 a og 67 c som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og aftaler om ansættelse med løntilskud efter integrationslovens § 24 b som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, der er indgået senest den 31. december 2012, og hvor ansættelsen påbegyndes senest den 31. december 2012, er gyldige, indtil den aftalte løntilskudsperiode udløber.


Lov nr. 1602 af 22. december 2010 (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrældelses- og overgangsbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. Loven har virkning for udgifter til tilbud, ydelser og aktiviteter m.v., der vedrører perioder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. (Udeladt)

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren yder i 2011 og 2012 et særligt tilskud til de kommuner, der som følge af ændringer i refusion og tilskud, jf. denne lovs §§ 1, 2, 4 og 5 samt det af Folketinget den 17. december 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af refusionssatser) og det af Folketinget den 17. december 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse), samlet har et byrdefordelingsmæssigt tab, som af Indenrigs- og Sundhedsministeriet er beregnet til at overstige 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for 2011 og 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for 2012.

Stk. 5-6. (Udeladt)


Lov nr. 1364 af 28. december 2011 (Ophævelse af starthjælp, loftet over kontanthjælpen, 500-kroners nedsættelse, 225 timers regel, introduktionsydelse m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2012.

Stk. 2-8. (Udeladt)


Lov nr. 17 af 15. januar 2012 (Ophævelse af ret og pligt til tilbud af mindst 6 måneders varighed for unge under 30 år og ophævelse af ret og pligt for dagpengemodtagere til fuldtidsaktivering efter 123 ugers ledighed m.v.)4) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 23. januar 2012.

§ 3

Stk. 1. Lovens § 1, nr. 2 og 5, finder anvendelse for personer under 30 år, der opnår ret og pligt til første tilbud efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. En person, der før lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til tilbud efter de hidtil gældende regler i § 85, stk. 2, eller § 92, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er i tilbud på tidspunktet for lovens ikrafttræden, har ret og pligt til at gennemføre tilbuddet. Hvis tilbuddet er af mindst 4 ugers sammenhængende varighed, har personen efter afslutningen af tilbuddet ikke længere ret og pligt til tilbud efter de hidtil gældende regler. Hvis tilbuddet er af mindre end 4 ugers sammenhængende varighed, har personen ret og pligt til et nyt tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed.

Stk. 3. En person, der før lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til tilbud efter de hidtil gældende regler i § 85, stk. 2, eller § 92, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men som ikke er i tilbud på tidspunktet for lovens ikrafttræden, har ret og pligt til et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Når et tilbud efter stk. 2 og 3 af mindst 4 ugers sammenhængende varighed afsluttes, har personen herefter ret og pligt til at påbegynde efterfølgende tilbud i henhold til reglerne i § 89 eller § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 5. Lovens § 1, nr. 3, finder anvendelse for de personer, der opnår 123 ugers sammenlagt ledighed efter lovens ikrafttræden.

Stk. 6. En person, der før lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til tilbud efter de hidtil gældende regler i § 90 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er i tilbud på tidspunktet for lovens ikrafttræden, har ret og pligt til at gennemføre tilbuddet. Hvis tilbuddet er af mindst 4 ugers sammenhængende varighed, har personen efter afslutningen af tilbuddet ikke længere ret og pligt til tilbud efter de hidtil gældende regler. Hvis tilbuddet er af mindre end 4 ugers sammenhængende varighed, har personen ret og pligt til et nyt tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed.

Stk. 7. En person, der før lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til tilbud efter de hidtil gældende regler i § 90 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men som ikke er i tilbud på tidspunktet for lovens ikrafttræden, har ret og pligt til et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed efter lovens ikrafttræden.

Stk. 8. Når et tilbud efter stk. 6 og 7 af mindst 4 ugers sammenhængende varighed afsluttes, har personen herefter ret og pligt til at påbegynde efterfølgende tilbud i henhold til reglerne i § 89 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 4

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om overgangs- og efterreguleringsordninger for kommunernes opgørelse og betaling af medfinansiering af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.


Lov nr. 152 af 28. februar 2012 (Forenkling af reglerne om optagelse og overflytning samt afskaffelse af kombinationsforsikring og uddannelsesydelse m.v.)5) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 5

Loven træder i kraft den 5. marts 2012.

§ 6

(Udeladt)


Lov nr. 153 af 28. februar 2012 (Forenkling af beskæftigelsesindsatsen m.v.)6) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 8

Loven træder i kraft den 5. marts 2012.

§ 9

Stk. 1. Lovens § 3, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse for de ledige, der inden den 5. marts 2012 er tilmeldt i et jobcenter efter artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Opgaverne efter forordning 883/2004 artikel 64, stk. 1, litra b, og forordning 987/2009 artikel 55, stk. 2-6, for disse personer skal fortsat varetages af jobcenteret.

Stk. 2. Lovens § 5, nr. 3 og 4, har virkning for alle sager om karantæne eller bortfald af retten til dagpenge, hvor der ikke er truffet endelig administrativ afgørelse før lovens ikrafttræden.


Lov nr. 266 af 27. marts 2012 (Ændring af prisloftet på 6 ugers selvvalgt uddannelse)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2012 og har virkning for uddannelsesforløb, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.


Lov nr. 267 af 27. marts 2012 (Midlertidig forlængelse af dagpengeperioden og ret til ferie for modtagere af kontanthjælp og særlig ydelse m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. april 2012.

§ 6

Stk. 1. En kontanthjælpsmodtager, der før lovens ikrafttræden har påbegyndt, men ikke ved lovens ikrafttræden har afsluttet en friperiode efter den hidtil gældende § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller den hidtil gældende § 24 i integrationsloven, har ret til at holde fri resten af den planlagte friperiode. For personer, der ved lovens ikrafttræden har modtaget kontanthjælp i mindst 12 sammenhængende måneder, betragtes de dage, der fra og med lovens ikrafttræden holdes fri, som ferie efter § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3. En revalidend, der før lovens ikrafttræden har påbegyndt, men ikke ved lovens ikrafttræden har afsluttet en friperiode efter den hidtil gældende § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til at holde fri resten af den planlagte friperiode. I så fald betragtes de dage, der fra og med lovens ikrafttræden holdes fri, som ferie efter § 54 a i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved § 3, nr. 6.

Stk. 2-4. (Udeladt)


Lov nr. 268 af 27. marts 2012 (Nedsættelse af varighedskrav til ret og pligt-tilbud og ændring af tidspunktet for gentagen aktivering for ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, m.v.)9) indeholder følende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 2. april 2012.

§ 3

Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1, finder anvendelse for de personer, der efter lovens ikrafttræden opnår ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitlerne 16 og 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. En person, der før lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til et tilbud af 4 ugers varighed efter de hidtil gældende regler i § 84, stk. 2, 1. pkt., og § 91 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er i tilbud på tidspunktet for lovens ikrafttræden, har ret og pligt til at gennemføre tilbuddet. Hvis tilbuddet er af mindst 2 ugers sammenhængende varighed, har personen efter afslutningen af tilbuddet ikke længere ret og pligt til tilbud efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. En person, der før lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til et tilbud af 4 ugers varighed efter de hidtil gældende regler i § 84, stk. 2, 1. pkt., og § 91 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men som ikke er i tilbud på tidspunktet for lovens ikrafttræden, har ret og pligt til et tilbud af mindst 2 ugers sammenhængende varighed efter lovens ikrafttræden. Hvis personen anmoder herom, har den pågældende dog ret til et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed.

Stk. 4. En person, der er omfattet af § 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som før lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til tilbud efter de hidtil gældende regler i § 96, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har efter lovens ikrafttræden ret og pligt til at påbegynde det efterfølgende tilbud efter at have modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder efter afslutning af et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed.

§ 4

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om overgangs- og efterreguleringsordninger for kommunernes opgørelse og betaling af medfinansiering af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.


Lov nr. 476 af 30. maj 2012 (Mindre intensiv indsats, udvidelse af Beskæftigelsesrådets opgaver m.v.)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. juni 2012.

Beskæftigelsesministeriet, den 28. juni 2012

Mette Frederiksen

/ Vibeke Dalbro

Officielle noter

  1. Ændringslovens § 2 vedrører §§ 67 a-c, § 91, stk. 2 og § 127, stk. 1, nr. 2.

  2. Ændringslovens § 1 vedrører lovens § 32, stk. 1, 2 og 5, § 36, stk. 1, og §§ 117-127.

  3. Ændringslovens § 3 vedrører § 1, nr. 3, § 2, nr. 2, 3 og 10, § 4, stk. 2, § 4 a, stk. 2, § 11, stk. 3, § 24, stk. 2, § 35, § 45, stk. 3, § 51, stk. 2, § 73 c, stk. 1 og 2, overskriften til kap. 17, § 92, stk. 1 og 3, § 95, § 96, stk. 1 og 2, § 98, stk. 1, nr. 3, § 99, stk. 1-4, og § 120, stk. 2.

  4. Ændringsloven vedrører lovens § 84, stk. 2, § 85, stk. 2, § 90 a, § 91, § 91 a, stk. 1, og § 92, stk. 2.

  5. Ændringslovens § 2 vedrører lovens § 26 a, stk. 4, § 108, § 118, stk. 1, nr. 1, § 118, stk. 2, og § 119, nr. 1.

  6. Ændringslovens § 1 vedrører lovens § 10 a, § 13, stk. 1, § 14, stk. 1, § 16, stk. 2, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1 og 3, § 36, stk. 2, § 39, stk. 1, § 46, stk. 1, § 51, stk. 2 og 3, § 56, § 66, § 73 a, stk. 3-5, § 82, § 83, stk. 1, § 102, stk. 1 og 4, § 109, stk. 1, og § 128, stk. 3.

  7. Ændringsloven vedrører lovens § 26 a, stk. 2, og § 73 b, stk. 2.

  8. Ændringslovens § 2 vedrører lovens § 23.

  9. Ændringsloven vedrører lovens § 84, stk. 2, 91 a, stk. 1, og § 96, stk. 2-4.

  10. Ændringslovens § 1 vedrører lovens § 14, stk. 1, § 16, stk. 1, § 21 f, § 73 a, stk. 2, § 84, stk. 1, og § 91 a, stk. 1.