Bekendtgørelse af lov om elforsyning § 9

§ 9. Netvirksomhedernes og Energinet.dk’s omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i §§ 36-49 og § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, opkræves hos elforbrugerne efter følgende principper:

  1. For et årligt elforbrug på 100 GWh eller derunder pr. forbrugssted opkræves en forholdsmæssig andel af netvirksomhedernes og Energinet.dk’s samlede omkostninger til de nævnte ydelser i overensstemmelse med de i § 8, stk. 1, nævnte principper, herunder en forholdsmæssig andel af de udgifter til ydelserne, der ikke kan dækkes som følge af bestemmelsen i nr. 2.

  2. For det elforbrug, der overstiger 100 GWh pr. forbrugssted, opkræves ikke beløb til dækning af netvirksomhedernes og Energinet.dk’s omkostninger til de nævnte ydelser.

Kilde: Retsinformation.dk