§ Bekendtgørelse af lov om elforsyning · kapitel 28 af 30
Kapitel 13 – Sanktionsbestemmelser
LBK nr 279 af 21/03/2012
§ 86. Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet efter § 85 c om at give oplysninger i henhold til § 22, stk. 3, eller at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet i medfør af § 72, stk. 7, eller § 77, kan Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 2. Der er udpantningsret for de i stk. 1 nævnte bøder.
§ 87. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
-
driver produktions-, net- og transmissionsvirksomhed samt forsyningspligtig virksomhed efter §§ 10, 19 og 33 uden bevilling,
-
etablerer og driver net eller anlæg efter §§ 11, 12 a, 21, 22 a og 23 uden tilladelse,
-
tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser,
-
undlader at foretage underretning som angivet i § 19 d, stk. 3, og § 35,
-
undlader at afgive erklæring, foretage registrering, indberetning eller afhændelse som angivet i §§ 37 og 37 a,
-
anvender midler i strid med § 37 a, stk. 3,
-
undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,
-
undlader at afgive oplysninger som omhandlet i kapitel 12,
-
meddeler klima-, energi- og bygningsministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger,
-
overtræder § 19 a, stk. 8, § 84, stk. 5, eller § 84 a eller
-
overtræder vilkår for en godkendelse efter § 98, stk. 2.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.
§ 88. I regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i eller vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.