§ Bekendtgørelse af lov om elforsyning · kapitel 15 af 30
Kapitel 15 – Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser
LBK nr 279 af 21/03/2012
Den fulde tekst
Bekendtgørelse af lov om elforsyning1)
Herved bekendtgøres lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 516 af 20. maj 2010, med de ændringer, der følger af § 13 i lov nr. 534 af 6. juni 2007, § 1 i lov nr. 622 af 11. juni 2010, § 49 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 7 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 1, nr. 1-29 og nr. 31-37, i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 6 i lov nr. 625 af 14. juni 2011.
De ændringer, der følger af § 8, nr. 4-8, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen), er ikke indarbejdet i denne bekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttrædelsen af disse ændringer fastsættes af klima-, energi- og bygningsministeren, jf. § 10, stk. 6, i lov nr. 528 af 17. juni 2008, som affattet ved § 11, nr. 6, i lov nr. 1384 af 21. december 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer som følge af afgørelse i statsstøttesag m.m.).
Dele af de ændringer, der følger af § 14 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer som følge af afgørelse i statsstøttesag m.m.), er ikke indarbejdet i denne bekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttrædelsen af disse ændringer fastsættes af klima-, energi- og bygningsministeren, jf. § 15, stk. 2, i lov nr. 1384 af 21. december 2009.
De ændringer, der følger af § 1, nr. 30, i lov nr. 466 af 18. maj 2011 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende energi (Gennemførelse af el- og gasdirektiverne m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttrædelsen af disse ændringer fastsættes af klima-, energi- og bygningsministeren, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 466 af 18. maj 2011.