Aktivloven § 8 a
§ 8 a. En person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen alene på grund af ledighed, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 1.
Stk. 2. Personen skal løbende bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 1.
§ 8 b- § 9. (Ophævet).
Opfølgning
Kilde: Retsinformation.dk