Færdselsloven § 23

§ 23. Overhaling må ikke foretages:

  1. umiddelbart foran eller i vejkryds, medmindre:

a) køretøjerne er placeret i vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, jf. § 16, stk. 1,

b) overhaling skal ske til højre af hensyn til køretøj, der svinger til venstre,

c) færdslen i krydset reguleres af politi eller ved signalanlæg, eller

d) færdslen på den krydsende vej har ubetinget vigepligt i medfør af § 26,

  1. umiddelbart foran eller på en jernbaneoverkørsel, eller

  2. når oversigten foran eller på uoverskuelig bakke eller i vejkurve er begrænset, medmindre kørebanen i kørselsretningen har mindst to vognbaner, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved overhaling af tohjulet cykel og tohjulet lille knallert.

Forbikørsel og vognbaneskift i tæt færdsel

Kilde: Retsinformation.dk