Bekendtgørelse af lov om luftfart § 134
§ 134. Transportministeren opretter en havarikommission, der har til formål at undersøge flyvehavarier og flyvehændelser med henblik på at forebygge sådanne.
Stk. 2. Kommissionens sammensætning fastsættes af transportministeren.
Stk. 3. Kommissionen skal supplere sig med repræsentanter for fremmede stater i det omfang, hvor Danmark ved aftale har forpligtet sig dertil. I øvrigt kan kommissionen supplere sig med særligt sagkyndige i tilfælde, hvor den finder det hensigtsmæssigt.
Kilde: Retsinformation.dk