Serviceloven § 196
§ 196. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre i en bekendtgørelse regler om visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler i en bekendtgørelse for personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske sociale myndigheder.
Stk. 3. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Ankestyrelsen.
Lov nr. 314 af 28. april 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 91-93, 94 b og 151 a. Lovændringen angår markedsføring af leverandører af samt servicebevis til personlig og praktisk hjælp.)
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009.
Stk. 2. Socialministeren fremsætter senest i folketingsåret 2012-13 forslag til revision af § 94 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5.
Lov nr. 550 af 26. maj 2010 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 14, 136 og 148. Lovændringen angår sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde.)
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010.
Stk. 2-6. (Udeladt).
§ 4
Stk. 1. For børn og unge under 18 år, der før den 1. juli 2003 er anbragt uden for hjemmet, overtages pligten til at yde hjælp efter lov om social service af den kommune, der er refusionspligtig efter § 4, stk. 4, 3. pkt., i lov nr. 1168 af 19. december 2003 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love, når den unge fylder 18 år, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
Stk. 2-7. (Udeladt).
Lov nr. 628 af 11. juni 2010 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 11, 14, 44-46, 48-50, 52-54, 55-57 b, 59, 62, 64-66, 68, 68 b, 69-76, 138, 140 142, 143, 148, 148 a, 151, 153, 153 a, 160, 166 a, 167, 168 og 181. Lovændringen angår Barnets Reform.)
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2. Alle sager efter § 65 i lov om social service, der verserer ved de sociale nævn, og hvori der ikke er truffet afgørelse ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles af Ankestyrelsen.
Stk. 3. Med virkning fra den 1. januar 2011 skal kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer udpege 2 medlemmer af børn og unge-udvalget, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2. Med virkning fra den 1. januar 2011 skal statsforvaltningen udpege 1 pædagogisk-psykologisk sagkyndig til børn og unge-udvalget, jf. § 19, stk. 1, nr. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3.
Lov nr. 629 af 11. juni 2010 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 14, 17, 32, 52, 79 a, 89, 101, 144, 148 a, 151, 151 a, 161 og 166. Lovændringen angår afbureaukratisering på området for ældre, handicappede m.fl.)
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2010. § 14, stk. 3, § 14, stk. 4, der bliver stk. 5, § 52, stk. 3, nr. 4, § 101, stk. 4 og 5, og § 148 a, stk. 1 og 5, i lov om social service som affattet eller ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, 3, 6, 10, 12 og 13, samt ophævelsen af § 144 i lov om social service, jf. denne lovs § 1, nr. 11, træder dog først i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2. § 14, stk. 3, i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på private tilbud, der den 1. januar 2011 er godkendt efter § 144 i lov om social service.
Stk. 3. Alle sager om hjælp efter §§ 83 og 84 i lov om social service, der verserer ved klagerådet efter de hidtil gældende §§ 34-36 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og hvori der ikke er afgivet indstilling til kommunalbestyrelsen senest den 30. juni 2010, tilbagesendes til kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. (Udeladt).
Lov nr. 1613 af 22. december 2010 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 42 og 182. Lovændringen angår loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste.)
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2. Ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service indgivet før lovens ikrafttræden behandles efter hidtil gældende regler.
Stk. 3. For personer, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, fastsættes ydelsen uanset § 42, stk. 2, 1. og 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 1614 af 22. december 2010 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 112 og 182. Lovændringen angår nedsættelse af tilskuddet til høreapparater).
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2. Ansøgninger om tilskud til høreapparater efter § 112, stk. 5, i lov om social service indgivet før lovens ikrafttræden behandles efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 153 af 26. februar 2011 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 123 d og 167. Lovændringen angår alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted.)
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2011.
§ 3
Forslag til revision af lovens § 123 d fremsættes senest i folketingsåret 2013-14.
Lov nr. 201 af 13. marts 2011 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 6, 89, 91, 92, 94, 94 a, 186 og 188. Lovændringen angår rammeaftaler m.v.). Information til nedenstående § 4: Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 15. marts 2011.
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lov nr. 461 af 18. maj 2011 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. Lovændringen vedrører § 57 a. Lovændringen angår ændring af 450-timers-reglen til en 225-timers-regel, uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøtten ved manglende efterlevelse af forældrepålæg m.v.)
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011.
Stk. 2-4. (Udeladt).
Lov nr. 468 af 18. maj 2011 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 42, 114 og 182. Lovændringen angår tabt arbejdsfortjeneste og handicapbil til familier med børn med funktionsnedsættelse anbragt uden for hjemmet.)
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2012.
Lov nr. 627 af 14. juni 2011 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 133, 137 a-137 d og 151 c. Lovændringen angår regulering af besøgsrestriktioner i boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer samt tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmeplejen).
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011.
Stk. 2. En tilsynspolitik efter § 151 c i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, skal første gang være udarbejdet og offentliggjort inden udgangen af 2011.
Lov nr. 629 af 14. juni 2011 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 14, 50, 52 a, 59, 70, 71, 74, 123, 123 c, 140, 148 a, 167, 181 og 195 a. Lovændringen angår konsekvensændringer på det sociale område som følge af Barnets Reform m.v.). Information til nedenstående § 2: Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 15. juni 2011.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 18, har virkning fra den 1. januar 2011.
Socialministeriet, den 18. august 2011
P.M.V. Jesper Brask Fischer
/ Dorte Bech Vizard
Kilde: Retsinformation.dk