Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 43

§ 43. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om pris- og risikooplysninger for finansielle ydelser.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om kompetencekrav til finansielle rådgivere.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om udlevering af central investorinformation til detailinvestorer ved finansielle virksomheders formidling af andele i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger.

Kilde: Retsinformation.dk