Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 343 p
§ 343 p. Finanstilsynet træffer afgørelse om registrering af kreditvurderingsbureauer, inddragelse af registrering og andre foranstaltninger efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. Endvidere påser Finanstilsynet overholdelsen af forordningen. § 344, stk. 1, og § 347 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. § 355 finder tilsvarende anvendelse for kreditvurderingsbureauer med de begrænsninger, der følger af den i stk. 1 nævnte forordning.
Stk. 3. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet af kreditvurderingsbureauer med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345, stk. 2, med de begrænsninger, der følger af den i stk. 1 nævnte forordning.
Afsnit XI
Tilsyn og Afgifter
Kilde: Retsinformation.dk