Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118

§ 118. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 2, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i i lov om aktiv socialpolitik, samt nr. 10, når udgiften angår

  1. støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde, jf. § 8,

  2. tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling,

  3. undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,

  4. udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,

  5. godtgørelse efter § 83,

  6. 6 ugers selvvalgt uddannelse, deltagerbetaling samt kost og logi efter kapitel 8 a og § 73 b og

  7. opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.

Stk. 2. Rådighedsbeløbet i stk. 1 opgøres til 13.700 kr. pr. år (2011-niveau) gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i i lov om aktiv socialpolitik, og personer, der modtager uddannelsesydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Antallet af personer efter 1. pkt. opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.

Kilde: Retsinformation.dk