Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 343 c
§ 343 c. Finanstilsynet skal give tilladelse til udøvelse af investeringsrådgivning, når
-
medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion opfylder kravene i § 64,
-
virksomheden har tegnet en ansvarsforsikring, der dækker hele Unionen, eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse med en dækning på mindst 1 mio. euro for hvert erstatningskrav, dog mindst 1,5 mio. euro i alt om året for alle krav,
-
virksomhedens forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige,
-
virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Danmark,
-
ejerne af kvalificerede andele opfylder kravene i §§ 61-62 og
-
betingelserne i § 14, stk. 1, nr. 4 og 5, er opfyldt.
Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde
-
alle oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt,
-
oplysninger om, i hvilke medlemsstater inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der ønskes udøvet aktivitet, og
-
oplysninger om størrelsen af de kvalificerede andele og virksomhedens organisation.
Stk. 3. § 14, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse efter stk. 1, foretager Erhvervs- og Selskabsstyrelsen de nødvendige registreringer.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1, nr. 2, nævnte ansvarsforsikring.
Kilde: Retsinformation.dk