Årsregnskabsloven § 56
§ 56. Virksomheden skal oplyse om bevægelser på egenkapitalen i en summarisk egenkapitalopgørelse, jf. stk. 2 og 3, eller i en fuldstændig egenkapitalopgørelse, jf. stk. 4. Indholdet af bevægelserne i egenkapitalopgørelsen efter stk. 2 og 3 eller 4 skal fremgå af benævnelsen eller af noterne.
Stk. 2. Den summariske egenkapitalopgørelse skal for den samlede egenkapital indeholde oplysning om
-
størrelsen primo regnskabsåret,
-
tilgang i løbet af regnskabsåret,
-
afgang i løbet af regnskabsåret og
-
størrelsen ultimo regnskabsåret.
Stk. 3. I opgørelsen efter stk. 2 skal særskilt fremgå til- og afgang i posten »Reserve for opskrivninger« samt beløb, som indregnes direkte på egenkapitalen i henhold til § 49, stk. 2, nr. 3 og 4. Endvidere skal ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab fremgå af opgørelsen, hvis dette ikke er oplyst i tilknytning til resultatopgørelsen, jf. § 31.
Stk. 4. Den fuldstændige egenkapitalopgørelse skal for hver post under egenkapitalen indeholde de i stk. 2 nævnte oplysninger. For virksomhedskapitalen skal de i stk. 2 nævnte oplysninger gives for de 4 foregående regnskabsår, hvis der i denne periode har været bevægelser på posten.
Aktiver
Kilde: Retsinformation.dk