Årsregnskabsloven § 145

§ 145. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 4, skal indsende en undtagelseserklæring, hvori ledelsen

  1. oplyser, at den pågældende undtagelse er taget i anvendelse, og

  2. indestår for, at betingelserne for at anvende undtagelsen er opfyldt.

Stk. 2. Der skal indsendes undtagelseserklæring for hvert regnskabsår. Erklæringen skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden udløbet af fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt. Overskrides denne frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse.

Kilde: Retsinformation.dk