Kommunal- og regionalvalgloven § 23
§ 23. Senest kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen skal kandidatlister være indleveret til formanden for valgbestyrelsen. En kandidatliste kan tidligst indleveres tirsdagen 6 uger før valgdagen. Kandidatlister skal indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 2. Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til at få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.
Kilde: Retsinformation.dk