Vejloven § 60
§ 60. Medlemmer af taksations- og overtaksationskommissioner skal have behørig indsigt i vurdering af ejendomme.
Stk. 2. Ingen kan som medlem, landinspektør eller sagkyndig deltage i behandlingen af spørgsmål for en taksations- eller overtaksationskommission, når
-
vedkommende er interesseret i udfaldet,
-
vedkommende er beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linje eller i sidelinje så nær som søskendebørn med nogen, der er interesseret i udfaldet eller er de pågældendes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejefader eller -moder, adoptiv- eller plejebarn,
-
vedkommende er medlem af den vejbestyrelse, der har truffet beslutning om ekspropriation,
-
der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Stk. 3. Ingen kan deltage som medlem eller tilkaldes som sagkyndig i en sag for en overtaksationskommission, når han har medvirket ved sagens behandling for vedkommende taksationskommission. Dog kan den i medfør af § 59, stk. 1, udpegede landinspektør deltage ved såvel taksationskommissionens som overtaksationskommissionens behandling af sagen.
Stk. 4. Den, for hvis vedkommende inhabilitetsgrunde foreligger, skal snarest muligt og inden forhandlingernes påbegyndelse give kommissionens formand meddelelse herom. Hvis en af sagens parter gør gældende, at inhabilitetsgrunde foreligger, skal den anden part have adgang til at udtale sig herom, før afgørelse træffes.
Kilde: Retsinformation.dk