Vejloven § 125
§ 125. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 233 af 21. april 1999 om ændring af lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom og lov om Banestyrelsen m.v., hvis § 1 angår §§ 2, 35, 37, 38, 47, 49, 53, 54, 57, 58, 58 a og 60, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Ikrafttrædelsesbestemmelse, udeladt).
Stk. 3. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
Stk. 4. For byggelinjer, der er pålagt til sikring af nye veje og forlægninger af bestående veje inden lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, begynder den tiårsperiode, der er nævnt i § 35, stk. 1, 3. pkt., i lov om offentlige veje som indsat ved § 1, nr. 2, at løbe fra 1. juli 1999.
Lov nr. 1336 af 19. december 2008 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige), hvis § 130 angår § 112, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 167
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. (Ikrafttrædelsesbestemmelse, udeladt).
Lov nr. 1407 af 27. december 2008 om ændring af lov om offentlige veje (Sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler), hvis § 1 angår §§ 84, 86 og 87, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2009.
Lov nr. 553 af 26. maj 2010 om ændring af lov om jernbane og lov om offentlige veje og om ophævelse af lov om veteranbaner (Oprettelse af Jernbanenævnet, ophævelse af lov om veteranbaner m.v.), hvis § 2 angår § 86, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, hvis § 105 angår §§ 4, 23 og 90, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 101
Loven træder i kraft den 1. januar 2012, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. (Udeladt).
Stk. 3. § 105, nr. 1 og 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Veje, som kommuner efter § 90, stk. 1, i lov om offentlige veje i tidsrummet fra den 5. november 2010, til bestemmelserne i § 105, nr. 1 og 4, træder i kraft, har besluttet opretholdt som private fællesveje eller private veje, i forbindelse med at de nedlægges som offentlige veje, optages som kommuneveje ved de nævnte bestemmelsers ikrafttræden. Rimelige udgifter, som grundejere i denne periode har afholdt som følge af disse vejes midlertidige status som private, godtgøres af den pågældende kommune ved vejens optagelse som offentlig.
Lov nr. 379 af 2. maj 2011 om ændring af lov om offentlige veje og lov om private fællesveje, hvis § 1 indsætter § 103 a og § 103 b, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Transportministeriet, den 3. november 2011
Henrik Dam Kristensen
Kilde: Retsinformation.dk