Bekendtgørelse af konkurrenceloven § 12 b
§ 12 b. En fusion, der er omfattet af denne lov, skal anmeldes til Konkurrencestyrelsen, efter at en fusionsaftale er indgået, et overtagelsestilbud offentliggjort eller en kontrollerende andel erhvervet, og før den gennemføres.
Stk. 2. Konkurrencestyrelsen kan offentliggøre, at der er anmeldt en fusion. Offentliggørelsen omfatter navnene på deltagerne i fusionen, fusionens art og de berørte økonomiske sektorer.
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrencerådet nærmere regler om anmeldelse af fusioner, herunder regler om brug af særlige anmeldelsesskemaer.
Kilde: Retsinformation.dk