Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 113
§ 113. § 3, stk. 1, §§ 6, 9 a, 30-32 og 39-42, kapitel 8-10, §§ 74-76, 80-82, 86 og 86 a samt kapitel 13-15 og 18-20 finder tilsvarende anvendelse for godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111.
Stk. 2. Reglerne i denne lov om fåmandsforeninger finder kun anvendelse på fåmandsforeninger, som er godkendt af Finanstilsynet inden den 1. juli 2007.
Stk. 3. En fåmandsforening, der ønsker at ændre status til en professionel forening, skal på en generalforsamling træffe beslutning om at ændre fåmandsforeningens vedtægter, således at vedtægterne opfylder kravene til professionelle foreninger. Foreningen kan herefter lade sig registrere som professionel forening efter bestemmelserne i kapitel 15 a.
Kilde: Retsinformation.dk