Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 110 g

§ 110 g. Generalforsamlingen i professionelle foreninger træffer beslutning om en afdelings sammenlægning, deling og opløsning ved likvidation eller afvikling på anden måde end likvidation og vælger likvidator eller den person, som skal forestå afviklingen.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskabet skal meddele Finanstilsynet, at generalforsamlingen har truffet beslutning om sammenlægning, deling, likvidation eller afvikling på anden måde end ved likvidation samt om, hvem der er udpeget som likvidator eller til at forestå afvikling på anden måde end likvidation, vedlagt generalforsamlingsreferatet og en eventuel afviklingsplan til orientering.

Stk. 3. Når sammenlægningen, delingen, likvidationen eller afviklingen er gennemført, indsender investeringsforvaltningsselskabet et eksemplar af sammenlægnings-, delings-, likvidations- eller afviklingsregnskabet revideret af foreningens revisorer og en erklæring fra foreningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direktør om, at al gæld er betalt, når der er tale om likvidation eller afvikling på anden måde end likvidation. Finanstilsynet sletter herefter afdelingen af sit register.

Kilde: Retsinformation.dk