§ Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. · kapitel 2 af 21
Kapitel 2 – Definitioner
LBK nr 904 af 05/07/2010
§ 3. I denne lov forstås ved:
Instrumenter:
a)
Værdipapirer, jf. nr. 2.
b)
Pengemarkedsinstrumenter, jf. nr. 3.
c)
Andele udstedt af andre foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter, jf. § 90.
d)
Afledte finansielle instrumenter.
e)
Likvide midler, herunder valuta.
Værdipapirer:
a)
Aktier og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier.
b)
Obligationer og andre former for standardiserede gældsinstrumenter.
c)
Alle andre omsættelige værdipapirer, der giver ret til at erhverve sådanne værdipapirer ved tegning eller ombytning.
Pengemarkedsinstrumenter:
a)
Værdipapirer, der normalt handles på pengemarkedet, som er likvide, og som til enhver tid kan værdiansættes, jf. § 87 a.
b)
Andre pengemarkedsinstrumenter end dem, der handles på et reguleret marked, hvis emissionen eller emittenten af sådanne pengemarkedsinstrumenter selv er reguleret med henblik på at beskytte investorer og opsparing, jf. § 87 a.
Investeringsforvaltningsselskab:
Et selskab, som har godkendelse som investeringsforvaltningsselskab i henhold til lov om finansiel virksomhed § 10.
Depotselskab:
Et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et andet land i Den Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har fået overdraget samtlige de opgaver, der er anført i § 4, stk. 8, § 5, stk. 8, og § 114 a, stk. 7, samt i lov om finansiel virksomhed §§ 106 og 107.
Modervirksomhed:
En virksomhed, som har en eller flere dattervirksomheder.
Dattervirksomhed:
En virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.
Koncern:
En modervirksomhed og dens dattervirksomheder, jf. § 3 a.
Udenlandsk investeringsinstitut:
Enhver udenlandsk kollektiv investeringsordning, hvis virksomhed svarer til de i § 1, stk. 1, nævnte ordninger.
Et EU-investeringsinstituts hjemland:
a)
Det medlemsland, hvor administrationsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, når der er tale om et investeringsinstitut, der er oprettet som investeringsfond.
b)
Det medlemsland, hvor investeringsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, når der er tale om et investeringsinstitut, der er oprettet som investeringsselskab.
Administrationsselskab:
Et udenlandsk selskab, hvis virksomhed består i administration af institutter for kollektiv investering i værdipapirer, omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet).
Kreditinstitut:
En virksomhed, hvis virksomhed består i at modtage indlån eller andre midler fra offentligheden, der skal tilbagebetales, samt at yde lån for egen regning.
Reguleret marked:
Et marked, som er omfattet af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet).
Andet reguleret marked:
Et marked, som er regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, men som ikke er omfattet af definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet).
OTC (»Over The Counter«):
Et marked for omsætning af instrumenter uden for de i nr. 13 og 14 nævnte markeder.
Snævre forbindelser:
a)
direkte eller indirekte forbindelser af den i nr. 8 angivne art,
b)
kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller
c)
flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed.
Zone A-land:
Medlemslandene i Den Europæiske Union, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), og andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.
Professionel investor:
En professionel investor er en investor, der besidder den fornødne erfaring og ekspertise til at træffe sine egne investeringsbeslutninger og foretage en korrekt vurdering af risiciene i forbindelse hermed, jf. stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvem der kan anses for at være professionel investor.
Koncerner
§ 3 a. En modervirksomhed udgør sammen med en eller flere dattervirksomheder en koncern. En virksomhed kan kun have en direkte modervirksomhed. Hvis flere virksomheder opfylder et eller flere af kriterierne i § 3 b, er det alene den virksomhed, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være modervirksomhed.
§ 3 b. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.
Stk. 2. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når modervirksomheden direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.
Stk. 3. Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis modervirksomheden har
-
råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,
-
beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller en aftale,
-
beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden eller
-
råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden.
Stk. 4. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om en virksomhed har bestemmende indflydelse.
Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden selv eller dens dattervirksomheder.
Afsnit II
Godkendelse af virksomhed og vedtægter, eneret, virksomhedsområde for investeringsforeninger og specialforeninger samt afdelinger heraf