Kemikalieloven § 38 b

§ 38 b. Ministeren kan fastsætte regler om, at erhvervsmæssig anvendelse af bekæmpelsesmidler kun må foretages af personer med bevis for at have modtaget undervisning i miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af disse midler.

Stk. 2. Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om undervisningens indhold samt om kravene til opnåelse af det i stk. 1 nævnte bevis.

Stk. 3. Der kan opkræves betaling til dækning af kursusudgifterne ved undervisning, jf. stk. 1, i det omfang udgifterne ikke dækkes af forskellige tilskudsordninger til undervisning.

Kilde: Retsinformation.dk