§ Kemikalieloven · kapitel 14 af 26
Kapitel 1 – Formål og område
LBK nr 878 af 26/06/2010
§ 1. Denne lov har til formål at forebygge sundhedsfare, unødvendig miljøbelastning og miljøskade i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af kemiske stoffer og produkter.
Stk. 2. Ved administration af loven kan der lægges vægt på mulighederne for at fremme renere teknologi og for at begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse.
§ 2. Loven skal sikre, at der tilvejebringes fornødne oplysninger om kemiske stoffer og produkter, der sælges her i landet, og sikre, at der kan foretages regulering af salg og anvendelse af de kemiske stoffer og produkter, som er eller på grundlag af foreliggende undersøgelser eller erfaringer formodes at være farlige for sundheden eller skadelige for miljøet.
Stk. 2. Ved bedømmelsen af arten og omfanget af de foranstaltninger, der træffes i medfør af denne lov for at forebygge miljøskader, skal der på den ene side lægges vægt på den skade på miljøet, som stoffet eller produktet kan medføre, og på den anden side de tekniske og økonomiske konsekvenser, herunder de omkostninger, sådanne foranstaltninger medfører såvel for samfundet som helhed som for de berørte producenter, importører og brugere.
§ 3. Ved kemiske stoffer forstås grundstoffer og deres forbindelser, således som de forekommer naturligt eller industrielt fremstillet.
Stk. 2. Ved kemiske produkter forstås såvel opløsninger som faste, flydende eller luftformige blandinger af to eller flere kemiske stoffer.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvad der forstås ved kemiske stoffer og produkter.
§ 4. Lovens regler om salg gælder også udbud til salg, opbevaring i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse til andre mod eller uden vederlag.
Stk. 2. Lovens regler om fremstilling gælder også opblanding, fortynding, imprægnering, omhældning og pakning.
§ 4 a. Miljøministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om adgangen til at besidde kemiske stoffer og produkter og varer, som er reguleret i medfør af kapitel 6, eller som ikke er godkendt til anvendelse i Danmark, jf. kapitel 7.
§ 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at stoffer og produkter, som indeholder eller består af mikroorganismer og vira, helt eller delvist skal være omfattet af lovens bestemmelser.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at organismer, der anvendes i stedet for kemiske stoffer og produkter eller tjener til formål inden for lovens område, helt eller delvist skal være omfattet af lovens bestemmelser.
§ 6. Ministeren kan bestemme, at nærmere angivne kemiske stoffer og produkter delvist skal være undtaget fra lovens bestemmelser, ligesom ministeren i særlige tilfælde kan tillade, at loven fraviges.
§ 7. De bestemmelser, der efter anden lovgivning, herunder De Europæiske Fællesskabers forordninger, gælder for kemiske stoffer og produkter og for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, berøres ikke af denne lov, som kun finder anvendelse på disse stoffer, produkter eller varer i det omfang, hvor anden lovgivning ikke indeholder bestemmelser herom.
§ 7 a. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og varer.
§ 7 b. Miljøministeren kan fastsætte regler til opfyldelse af fællesskabsretlige forpligtelser om salg eller import af stoffer, der er beregnet til at indgå i produkter, der skal godkendes efter kapitel 7.
§ 8. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der eksporteres, medmindre ministeren bestemmer andet. Det samme gælder for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.
Stk. 2. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der er fremstillet i udlandet, og som kun føres gennem landet som transitgods. Det samme gælder for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.
§ 9. Inden miljøministeren fastsætter regler i medfør af loven, forhandler ministeren med de nærmest interesserede landsomfattende erhvervs- og forbrugerorganisationer, herunder arbejdsmarkedets parter, de kommunale organisationer samt beskæftigelsesministeren og andre berørte statslige myndigheder.