Bekendtgørelse af lov om regionernes finansiering § 23 a

§ 23 a. For årene 2008-2009 gælder en overgangsordning, som indebærer, at regioner med en beregnet gevinst ved en bloktilskudskompensation for merudgifter til dieselafgift ved buskørsel, som følge af at brændstof til offentlig lokal transport i Danmark fra 2008 ikke vil være afgiftsfritaget, betaler til regioner med et beregnet tab ved samme. Regioner med et beregnet tab vil i 2008 modtage et tilskud svarende til det beregnede tab og i 2009 et tilskud på halvdelen af det beregnede tab. Tilsvarende skal regioner med en beregnet gevinst betale et bidrag svarende til den beregnede gevinst i 2008 og i 2009 et bidrag på halvdelen af den beregnede gevinst.

Stk. 2. Tab og gevinster for den enkelte region, jf. stk. 1, beregnes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tilskud og bidrag afregnes som en regulering af bloktilskuddet til finansiering af regionernes udviklingsopgaver.

Kilde: Retsinformation.dk