Ældreboligloven § 33

§ 33. Nærmere regler om administrationen af denne lov fastsættes af socialministeren. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er nævnt i § 16, stk. 3-6.

§§ 34-36. (Ophævet)


Lov nr. 1219 af 27. december 2003 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 18 a. Loven angår betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester.)

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Lejere, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden er forpligtet til at betale bidrag til ejendommens forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester, vil fortsat være forpligtet til at betale dette bidrag.

Stk. 3. I lejeforhold, hvor betalingen for lejerens adgang til elektroniske kommunikationstjenester er indeholdt i lejen, skal lejen nedsættes med det beløb, som efter § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, overføres til betaling efter reglerne i henholdsvis kapitel VII A i lov om leje og kapitel 11 i lov om leje af almene boliger om lejerens betaling til fællesantenne og adgang til elektroniske kommunikationstjenester m.v.


Lov nr. 1584 af 20. december 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 5 a, 17, 22, 32, 32 a og 33. Lovændringen angår tekniske rettelser på det sociale område og boligområdet som følge af kommunalreformen m.v.).

§ 13

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.


Lov nr. 429 af 28. april 2010 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 33. Lovændringen angår kompetencen til at træffe afgørelse om lovvalg m.v. efter EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger m.v.).

§ 20

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2010.

Stk. 2-3. (Udeladt)

Socialministeriet, den 17. juni 2010

P.M.V. Christian Schønau

/ Eva Pedersen

Kilde: Retsinformation.dk