Færdselsloven § 119

§ 119. Sager om overtrædelse af denne lov behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 76-78 og 80, medmindre sagen kan afgøres med vedtagelse efter § 119 a. Retsplejelovens § 897, stk. 1, finder ikke anvendelse i sager om betinget frakendelse af førerretten.

Stk. 2. Domsmænd medvirker, jf. dog stk. 3, i sager,

  1. hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde,

  2. hvor der bliver spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 5, eller

  3. som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse.

Stk. 3. Domsmænd medvirker uanset reglerne i stk. 2 ikke i sager, der

  1. behandles efter reglerne i retsplejelovens § 831,

  2. vedrører overtrædelse af § 53,

  3. vedrører overtrædelse af § 54, stk. 1,

  4. vedrører overtrædelse af § 56, stk. 1, § 62, stk. 1, eller § 63 a eller

  5. vedrører overtrædelse af § 117 a.

Stk. 4. Offentlig forsvarer beskikkes efter reglerne i retsplejelovens §§ 731 og 732. Hvis tiltalte fremsætter begæring herom, beskikkes i byretten tillige offentlig forsvarer

  1. i sager, hvor der bliver spørgsmål om frakendelse af førerretten eller kørselsforbud og der ikke medvirker domsmænd, og

  2. i sager om overtrædelse af § 53 eller § 54, stk. 1.

Stk. 5. Tiltalte skal vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse.

Kilde: Retsinformation.dk