Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 12

§ 12. Banker, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal være aktieselskaber. Andelskasser skal være andelsselskaber, jf. dog § 207. Sparekasser skal være selvejende institutioner, jf. dog § 207. Forsikringsselskaber skal være aktieselskaber, gensidige selskaber eller tværgående pensionskasser. Captivegenforsikringsselskaber skal være aktieselskaber.

Stk. 2. De finansielle virksomheder, der er nævnt i stk. 1, skal have en bestyrelse og direktion.

Kilde: Retsinformation.dk