← Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

§ Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. · kapitel 11 af 11

Kapitel 11 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

LBK nr 1006 af 19/08/2010

§ 57. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves § 6, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love. (Førtidspensionsreform).

Stk. 3. Lovens § 25, stk. 1, nr. 1, har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. juli 2003 eller senere, jf. dog § 17, stk. 6, i lov nr. 394 af 28. maj 2003 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger). For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, finder de hidtil gældende regler i ligningsloven, herunder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C, fortsat anvendelse.

§ 58. Administrative forskrifter udstedt efter den tidligere lov om invalidepension og førtidspension m.v. forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat efter denne lov.

§ 59. Personer under 67 år med dansk indfødsret, der den 1. oktober 1984 modtager fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension m. v., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil.

§ 60. Husligt bistandstillæg udbetales til invaliditetsydelsesmodtagere, som havde ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 9.732 kr. årligt, jf. § 48.

§ 61. Til enlige personer, der i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt bistands- eller plejetillæg efter § 18, jf. § 16 og § 49, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension, som gældende indtil 1. januar 2003, udbetales et tillæg, der årligt udgør 29.928 kr. Tillægget reguleres efter reglerne i § 48, stk. 3, jf. stk. 4, og udgiften hertil afholdes efter reglerne i § 52, stk. 1, jf. § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension m.v. (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestruktur m.v.).

§ 62. Til førtidspensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af kommune- og kirkeskatteprocenten overstiger 25,8 pct., udbetales et tillæg, der årligt udgør 59 kr. for enlige og 34 kr. for andre for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 25,8 pct. Tillæg oprundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre end 250 kr. for enlige og 150 kr. for andre.

Stk. 2. De procenter, der er nævnt i stk. 1, forhøjes pr. 1. januar 2004 med 0,4 procentpoint og herefter årligt pr. 1. januar med yderligere 0,4 procentpoint.

Stk. 3. Beløbene i stk. 1 reguleres ikke efter reglerne i § 48, stk. 3, jf. stk. 4. Udgiften til tillæg afholdes af staten.

§ 63. Pensionstillæg til enlige efter § 48, stk. 1, nr. 3, og tillæg efter § 62 udbetales også til personer, der før den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og havde ret til førtidspension, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.

§ 64. Til personer, der har opnået ret til pension efter den 1. januar 1999, udbetales pensionen månedsvis bagud. Til personer, der har opnået ret til førtidspension den 1. januar 1999 eller tidligere, udbetales pensionen månedsvis forud.

Stk. 2. Til personer, der har opnået ret til førtidspension efter den 1. januar 1999, og som forud har modtaget forudbetalt løn eller forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse, udbetales en ekstra måneds pension for den første måned, for hvilken der udbetales pension. Den ekstra måneds pension udbetales forud.

§ 65. Personer, som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som umiddelbart inden folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, modtager førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, jf. § 13, bevarer fortsat disse tillæg som 65- og 66-årige. Staten afholder udgifterne til de tillæg, der ydes til folkepensionister som 65- og 66-årige. Erhvervsudygtighedsbeløbet indgår ikke i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg efter § 29 i lov om social pension.

§ 66. For førtidspensionister, der inden den 1. januar 2001 har forringet deres økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner, finder §§ 28 og 29 i lov om social pension som gældende indtil 1. januar 2001 anvendelse.

§ 67. Staten afholder kommunernes udgifter til førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg til personer under 67 år, hvis afgørelse om ret til pension er truffet inden den 1. januar 1992, samt hvis kommunen inden denne dato har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet.

Stk. 2. Staten afholder 50 pct. af kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer under 60 år, hvis afgørelse om ret til pension er truffet efter den 1. januar 1992, samt hvis kommunen efter denne dato har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1992 afgiver indstilling om forhøjelse af en allerede tilkendt pension, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Staten afholder kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer, der er fyldt 60 år.

Stk. 3. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der den 1. januar 1992 har ophold i en institution efter bistandslovens § 112, stk. 1, og som får tilkendt pension efter dette tidspunkt.

Stk. 4. Staten afholder 50 pct. af kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer under 67 år, hvis afgørelsen om pension er truffet den 12. juni 1997 eller senere. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 12. juni 1997 træffer afgørelse om forhøjelse af en allerede tilkendt pension, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen.

Stk. 5. Staten afholder 35 pct. af kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer under 67 år, hvis afgørelse om pension er truffet den 1. januar 1999 eller senere. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1999 træffer afgørelse om forhøjelse af en allerede tilkendt pension, afholder staten 35 pct. af udgifterne til forhøjelsen.

Stk. 6. Staten afholder kommunens udgifter til den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3 og 4, uanset stk. 2, 4 og 5.

§ 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 327 af 18. maj 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 34, 45, 45 a, 45 b og 64. Lovændringen angår ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.)

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2. Loven har virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere.

Stk. 3. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil gældende regler i § 46 i lov om social pension, genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.

Stk. 4. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil gældende regler i § 45 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.


Lov nr. 1419 af 21. december 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 3, 13, 19, 22, 29, 39, 48, 50 og 67. Lovændringen angår indførelse af ekstra tillægsydelse, ophævelse af regler om nedsat invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og invaliditetsydelse for gifte og fritagelse for ekstra tillægsydelse i den skattepligtige indkomst.)

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2. Den ekstra tillægsydelse udbetales første gang sammen med pensionen for april måned 2006. Efterbetaling af den ekstra tillægsydelse for perioden januar til marts 2006 sker sammen med pensionen for april måned 2006.

Stk. 3. Personer, der ved lovens ikrafttræden har bevaret erhvervsudygtighedsbeløb eller invaliditetsbeløb som 65- og 66-årige, jf. § 65, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., har fra den 1. januar 2006 ret til at modtage beløbene fastsat efter § 48, stk. 1, nr. 7 og 9, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 7 og 9.


Lov nr. 1584 af 20. december 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 31, 37 a og 45. Lovændringen angår tekniske rettelser på det sociale område og boligområdet som følge af kommunalreformen m.v.)

§ 13

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.


Lov nr. 1587 af 20. december 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 2, 4, 5, 6, 10, 13, 14, 16, 21, 36, 50 og 65. Lovændringen angår ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen m.v.)

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2. - stk. 7.


Lov nr. 445 af 9. juni 2008 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 14, 26, 44, 49 og 54. Lovændringen angår øget sikkerhed for ret til pension m.v.)

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

§ 4

Adgangen til at fradrage indtægter ved personligt arbejde efter § 29, stk. 1, nr. 4, i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, § 32 a, stk. 1, nr. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og § 26, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, gælder i 2008 alene indtægter ved personligt arbejde i perioden fra den 1. juli 2008 og op til et beløb på i alt 15.000 kr.


Lov nr. 446 af 9. juni 2008 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 21 og 44. Lovændringen angår udvidelse af personkredsen for ret til invaliditetsydelse)

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.


Lov nr. 1336 af 19. december 2008 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 46. Lovændringen angår konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige)

§ 167

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 9, § 99, nr. 3, § 103, § 109, nr. 4 og 5, § 117, nr. 4, § 118, nr. 1, § 136, nr. 1, 3 og 4, § 144, nr. 1 og 2, § 148, nr. 2, og § 149, nr. 2.


Lov nr. 1345 af 19. december 2008 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 25. Lovændringen angår ligestilling af dansk og udenlandsk udbytte m.v.

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 2009.


Lov nr. 286 af 15. april 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 35. Lovændringen angår initiativer for at forhindre udsættelser af lejere som følge af manglende betaling af husleje m.v.)

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2009.

Stk. 2. Lov om leje af almene boliger § 90, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-5, og lov om leje § 93, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 2 nr. 1-4, har virkning for påkrav, som er afgivet efter lovens ikrafttræden.


Lov nr. 477 af 12. juni 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 29. 48 og 62. Lovændringen angår forhøjelse af pensionstillæg m.v.)

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2010.


Lov nr. 521 af 12. juni 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 25. Lovændringen angår konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.)

§ 29

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra indkomståret 2011, jf. dog stk. 2-10.

Stk. 2. § 1, nr. 5, har virkning fra indkomståret 2008.

Stk. 3. § 2, nr. 4, har virkning fra den 1. januar 2009.

Stk. 4. For indkomstårene 2009 og 2010 modregner told- og skatteforvaltningen overskydende arbejdsmarkedsbidrag i uforfalden restskat med den virkning, at beregningsgrundlaget og dermed restskattetillægget reduceres med det godskrevne bidrag. Det sker dog kun for overskydende bidrag, som kunne være indbetalt til told- og skatteforvaltningen inden fristen i kildeskattelovens § 59. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for overskydende bidrag, som er konstateret for indkomstårene 2006-2008.

Stk. 5. § 21, nr. 1 og 2, og § 28 har virkning fra den 1. januar 2010. Bidragsgrundlaget som nævnt i 1. pkt. i den foreslåede affattelse i § 21, nr. 1, af § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension følger dog for 2010 af den hidtil gældende bestemmelse i § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom henvisningen til reglerne om opkrævning m.v. i dette stykke og i den foreslåede affattelse i § 21, nr. 2, af § 17 f, stk. 2, for indkomståret 2010 følger af den hidtil gældende bestemmelse i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. § 1, nr. 7, 9, 17, 21, 23, 31, 32, 34, 36 og 38-40, § 7, nr. 5, 6 og 12, § 8, nr. 1-7, 9-18, 20-24 og 26, og §§ 13-18, 20, 22-25 og 27 har virkning fra og med indkomståret 2010.

Stk. 7. For indkomståret 2010 fastsættes grundbeløbet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 5, til 63.800 kr.

Stk. 8. For indeholdelsespligtige har loven virkning for løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 2011. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar 2011, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 2010.

Stk. 9. § 23, stk. 3 og 4, i lov om arbejdsmarkedsbidrag om opkrævning af lønmodtagerbidrag vedrørende 1994 på grundlag af ATP-restancer samt beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om beregning, opkrævning og betaling af bidrag på grundlag af ATP-restancer finder fortsat anvendelse.

Stk. 10. § 8 finder anvendelse, når en person er afgået ved døden den 1. januar 2011 eller senere, jf. dog stk. 6.


Lov nr. 1510 af 27. december 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 48. Lovændringen angår forhøjelse af formuegrænsen for supplerende pensionsydelse og helbredstillæg.)

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2010.


Lov nr. 429 af 28. april 2010 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (lovændringen vedrører §§ 3, 12, 25, 41, 45 b, 46, 52 a og 56. Lovændringen angår kompetencen til at træffe afgørelse om lovvalg m.v. efter EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger m.v.).

§ 20

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2010.

Stk. 2. De hidtil gældende regler i § 46, stk. 3, og §§ 86 a og 87 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder fortsat anvendelse i sager vedrørende dagpenge udbetalt efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.

Stk. 3. Henvisninger til forordning (EØF) nr. 1408/71 forbliver i kraft, og anvendelsen af denne forordning bevares i forhold til det enkelte EØS-land og Schweiz, så længe det enkelte EØS-land eller Schweiz ikke har tilsluttet sig forordning (EF) nr. 883/04.


Lov nr. 699 af 25. juni 2010 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 41 a. Lovændringen angår meddelelsespligt ved længerevarende midlertidigt ophold i lande uden for EU/EØS og Schweiz samt mulighed for øget kontrol med udbetaling af social pension)

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2010.

Beskæftigelsesministeriet, den 19. august 2010

Inger Støjberg

/ Bent Nielsen