Pensionsloven § 8

§ 8. Ved opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i §§ 3, 4, 5 og 6 sidestilles med bopæl her i riget

  1. forhyring med dansk skib,

  2. ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,

  3. ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,

  4. ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og

  5. ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

Stk. 2. Ved opgørelsen af bopælstid medregnes dog ikke den tid, i hvilken der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i udlandet.

Kilde: Retsinformation.dk