Færdselsloven § 120 a

§ 120 a. Politiet kan tilbageholde køretøjer i tilfælde af overtrædelse af

  1. forskrifter udstedt i medfør af § 68 om hastighedsbegrænseres funktion,

  2. forskrifter om køretøjers største tilladte totalvægt udstedt i medfør af § 85,

  3. forskrifter om køre- og hviletid udstedt i medfør af § 86 a,

  4. Det Europæiske Fællesskabs forordning om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (køre- og hviletidsbestemmelser inden for vejtransport),

  5. Det Europæiske Fællesskabs forordning om kontrolapparatet inden for vejtransport eller

  6. den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport (AETR-overenskomsten).

Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter stk. 1 finder retsplejelovens bestemmelser om beslaglæggelse med henblik på konfiskation tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelse kan ske, indtil køretøjet eller forholdene i øvrigt er bragt i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte bestemmelser.

Standsnings- og parkeringsafgifter

Kilde: Retsinformation.dk