Aktivloven § 26
§ 26. Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter § 25, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis en person, der modtager kontanthjælp, er gift med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse, nedsættes kontanthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf. § 25, stk. 12 og 13.
Stk. 3. Hvis en person, der modtager kontanthjælp, er samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse, nedsættes kontanthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf. § 25, stk. 12 og 13.
Stk. 4. Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud.
Stk. 5. Hvis en ægtefælle har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7, eller ikke opfylder betingelsen om 4504) timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, jf. § 13, stk. 8, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25. Hjælpen beregnes igen som summen af de beløb, som hver ægtefælle er berettiget til efter § 25, jf. stk. 1, når den ægtefælle, der har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder eller ikke opfylder betingelsen om ordinært ustøttet arbejde i § 13, stk. 8, har opnået 4504) timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13, stk. 12.
Stk. 6. Hvis der alene beregnes hjælp til den ene ægtefælle efter stk. 5 og denne ægtefælle skal opfylde betingelsen om 4504) timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder i § 13, stk. 8, men ikke længere gør det, beregnes der fortsat hjælp til den af ægtefællerne, der efter kommunens vurdering er tættest på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for udbetaling af hjælp efter 1. pkt., at den pågældende ægtefælle søger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-3, og § 13 a. Hjælpen beregnes igen efter stk. 5, når en af ægtefællerne har haft 4504) timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13, stk. 12.
Stk. 7. Den ændrede beregning af hjælpen efter stk. 5 og 6 sker fra den 1. i måneden efter, at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt.
Stk. 8. Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7 og 8.
Særlige regler om hjælp til visse persongrupper
Kilde: Retsinformation.dk