§ Serviceloven · kapitel 34 af 34
Kapitel 34 – Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
LBK nr 941 af 01/10/2009
§ 189. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004 ophæves.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 6 og 194 træder i kraft den 1. januar 2006. Bestemmelserne i §§ 190 og 191 træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 4. Tilbud oprettet før den 1. januar 2007 skal registreres i Tilbudsportalen inden den 1. april 2007, jf. § 14, stk. 2.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 179 har virkning fra og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder sted ultimo december 2006.
§ 190. Et amtskommunalt tilbud, som efter de øvrige bestemmelser i denne lov overtages af et regionsråd den 1. januar 2007, overtages den 1. januar 2007 af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor tilbuddet vil være beliggende den 1. januar 2007, såfremt kommunalbestyrelsen senest den 15. februar 2006 træffer bindende beslutning om overtagelse af det amtskommunale tilbud og meddeler beslutningen til amtsrådet. Skal overtagelsen ske af en kommune, der oprettes den 1. januar 2007, træffes bindende beslutning efter 1. pkt. af sammenlægningsudvalget.
Stk. 2. Den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager de aktiver og passiver, indtræder i de rettigheder og pligter samt overtager de ansatte, der er knyttet til varetagelsen af tilbuddet. Svarer aktivernes og passivernes værdi ikke til hinanden, skal den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, eller amtsrådet kompenseres herfor. Overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter 1. og 2. pkt. sker særskilt i forhold til fordelingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter reglerne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte nærmere regler for overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter stk. 2.
Stk. 4. Reglerne i § 186, stk. 2 og 4-6, finder tilsvarende anvendelse for en beliggenhedskommunes overtagelse af et amtskommunalt tilbud efter stk. 1.
§ 191. Amtsrådet udarbejder for hvert amtskommunalt tilbud en opgørelse over de aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter § 190, stk. 2.
Stk. 2. Amtsrådet forelægger senest den 1. januar 2006 den opgørelse, der er nævnt i stk. 1, for de myndigheder, hvortil amtskommunens opgaver overføres i henhold til lovgivningen vedrørende kommunalreformen, med henblik på indgåelse af en aftale mellem på den ene side amtsrådet og på den anden side de myndigheder, hvortil amtskommunens opgaver overføres, om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter § 190, stk. 2.
Stk. 3. Udarbejdelse og forelæggelse af den opgørelse, der er nævnt i stk. 1, samt indgåelse af den aftale, der er nævnt i stk. 2, sker i forbindelse med udarbejdelse og forelæggelse af et udkast til aftale henholdsvis indgåelse af aftale om fordelingen af amtskommunens øvrige aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte. Udarbejdelse og forelæggelse af den opgørelse, der er nævnt i stk. 1, samt indgåelse af den aftale, der er nævnt i stk. 2, sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.
Stk. 4. Er den aftale, der er nævnt i stk. 2, ikke indgået inden den 1. april 2006, eller erklærer en af de myndigheder, som er nævnt i stk. 2, forhandlingerne afsluttet uden resultat, sker indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter § 190, stk. 2, i forbindelse med henholdsvis indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om fordelingen af amtskommunens øvrige aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte. Indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter § 190, stk. 2, sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 og 4 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 17 og kapitel 4 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen anvendes, medmindre indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med socialministeren fastsætter andet.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte nærmere regler for amtsrådets udarbejdelse og forelæggelse af opgørelse efter stk. 1 og for indgåelse af aftale, vedtagelse af mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der efter stk. 2 overtages af den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige stk. 1-5 samt § 190.
§ 192. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Dog kan kommunen ikke opkræve betaling for den særlige service m.v. som følge af plejehjemsopholdet. Indenrigs- og socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler herom, herunder regler, der er tilnærmet reglerne for ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger m.v., og regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et plejehjem eller en beskyttet bolig.
§ 192 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem, jf. § 192, eller for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., en sådan plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste.
Stk. 2. Garantien efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis den ældre har valgt et bestemt plejehjem eller en bestemt almen plejebolig efter reglerne i § 58 a i lov om almene boliger m.v.
Stk. 3. Indenrigs- og socialministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på en venteliste og om frister for tilbud om en almen plejebolig eller en plejehjemsplads.
§ 193. (Ophævet)
§ 194. Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra den 1. januar 2007 tilbud efter § 67, stk. 1, som er oprettet af amtskommunerne, og indtræder i aftaler med private tilbud, der er godkendt af amtskommunerne, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der efter stk. 1 overtager tilbud efter § 67, stk. 1, kan uanset stk. 1 i 2006 aftale med regionens forberedelsesudvalg, at regionsrådet på vegne af beliggenhedskommunen driver tilbud efter § 67, stk. 1, hvis tilbud ejes af beliggenhedskommunen, videre efter den 1. januar 2007. For kommuner, der oprettes den 1. januar 2007, kan aftale efter 1. pkt. indgås af sammenlægningsudvalget.
§ 195. Regionsrådene overtager med virkning fra den 1. januar 2007 tilbud efter § 5, stk. 1 og 2, som er oprettet af amtskommunerne, og indtræder i aftaler med private tilbud, der er godkendt af amtskommunerne inden for regionen.
Stk. 2. Regionsrådene overtager dog ikke ansvaret for tilbud jf. § 5, stk. 1 og 2, som er etableret eller godkendt af Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner.
Stk. 3. Regionsrådene overtager med virkning fra den 1. januar 2007 ansvaret for tilbud oprettet efter §§ 5 og 6 i den hidtil gældende lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v.
§ 195 a. Indenrigs- og socialministeren fremsætter senest i folketingsåret 2009-10 forslag til revision af afsnit VII i lov om social service.
Stk. 2. Indenrigs- og socialministeren fremsætter senest i folketingsåret 2009-10 forslag til revision af § 48 a.
§ 195 b. Indenrigs- og socialministeren fremsætter senest i folketingsåret 2011-12 forslag til revision af § 32, stk. 6-9.
§ 196. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Indenrigs- og socialministeren fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre i en bekendtgørelse regler om visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler i en bekendtgørelse for personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske sociale myndigheder.
Stk. 3. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Ankestyrelsen.
Lov nr. 1587 af 20. december 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 97, 100, 103 og 141. Lovændringen angår ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen m.v.)
§ 19
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2-7. (Udeladt)
Lov nr. 346 af 18. april 2007 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. Lovens § 9, der ændrer lov om social service, er ophævet, inden den er trådt i kraft, ved § 125 i lov nr. 1336 af 19. december 2008.
§ 11
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog § 12.
§ 12
(Udeladt)
Lov nr. 549 af 17. juni 2008 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 32, 44, 65, 95, 96, 100, 109, 142, 166, 182 og 195 b. Lovændringen angår forældres udførelse af hjælp til børn i hjemmet m.m., udvidede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn, borgerstyret personlig assistance, styrket indsats over for kvinder og børn på krisecentre m.v.)
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1-3, 15 og 16, og § 2 træder i kraft den 1. oktober 2008.
Stk. 3. § 1, nr. 8-11, træder i kraft den 1. januar 2009.
Lov nr. 1118 af 26. november 2008 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 100 og 118. Lovændringen angår merudgiftsydelse og øget fleksibilitet ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom.)
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 100, stk. 4, i lov om social service som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, træder dog i kraft den 1. december 2008.
Lov nr. 1336 af 19. december 2008 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 158, 164 a og 165. Lovændringen angår konsekvenser som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.)
§ 167
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. (…)
Stk. 2. (Udeladt)
Lov nr. 1346 af 19. december 2008 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen indsætter § 89, stk. 4, og ophæver § 90, stk. 2. Lovændringen angår fast kontaktperson i hjemmeplejen.)
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2009.
Lov nr. 314 af 28. april 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 91-93, 94 b og 151 a. Lovændringen angår markedsføring af leverandører af samt servicebevis til personlig og praktisk hjælp.)
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009.
Stk. 2. Indenrigs- og socialministeren fremsætter senest i folketingsåret 2012-13 forslag til revision af § 94 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5.
Lov nr. 315 af 28. april 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen indsætter § 11, stk. 4 og 5. Lovændringen angår familievejlederordning.)
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2009.
Lov nr. 316 af 28. april 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 148. Lovændringen angår præcisering af kommunalbestyrelsens ansvar, diæter, inhabilitet m.v.) Den lovændring, der følger af § 2, nr. 1, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den først træder i kraft den 1. januar 2010.
§ 3
Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. (…), samt § 56 i lov om social service som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2010.
Lov nr. 317 af 28. april 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 48, 57 a, 57 b, 140 og 167. Lovændringen angår skærpelse af reglerne om forældrepålæg og indførelse af ungepålæg.)
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2009.
Lov nr. 318 af 28. april 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 48, 52, 54, 60-62, 64, 65, 68, 68 a, 69, 71, 72, 74, 75, 109, 140 og 159. Lovændringen angår kontinuitet i anbringelsen m.v.)
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2009.
Lov nr. 388 af 25. maj 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen ophæver § 95, stk. 6, og indsætter §§ 96 a-c. Lovændringen angår udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret personlig assistance.)
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2009.
Lov nr. 390 af 25. maj 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen indsætter § 161, stk. 4. Lovændringen angår loft over egenbetaling for madservice i plejeboliger m.v.)
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2009.
Indenrigs- og Socialministeriet, den 1. oktober 2009
P.M.V Christian Schønau
/ Eva Pedersen