§ Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats · kapitel 19 af 25
Kapitel 19 – Underretninger m.v.
LBK nr 938 af 25/09/2009
§ 104. Jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de nødvendige oplysninger til brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om jobcenterets underretninger til arbejdsløshedskassen efter stk. 1, herunder om omfanget af oplysningerne og måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.
§ 105. Jobcenteret underretter arbejdsløshedskassen om indholdet af en udarbejdet jobplan for en person, der er omfattet af § 2, nr. 1.
§ 105 a. (Ophævet)
§ 106. Arbejdsløshedskassen skal give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for jobcenterets administration af reglerne i denne lov. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om omfanget af oplysningerne og måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.
§ 107. (Ophævet)
§ 108. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til staten, kommunen og arbejdsløshedskassen om personer, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10.