Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 7s
§ 7
Stk. 1. De ved lovens ikrafttræden godkendte fåmandsforeninger kan på en generalforsamling senest den 30. juni 2008 beslutte at omdanne fåmandsforeningen til en i forvejen stiftet professionel forening. Beslutning om omdannelse træffes med det flertal, der kræves til vedtægtsændring.
Stk. 2. Ved omdannelsen overdrages fåmandsforeningens aktiver og forpligtelser som helhed til den professionelle forening. Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 3. Aktieselskabslovens §§ 134-134 i finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på fåmandsforeningen, når generalforsamlingen har truffet beslutning om omdannelse til professionel forening.
Stk. 4. Omdannelsen anses som sket, når vedtægterne er ændret og omdannelsen er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Kilde: Retsinformation.dk