Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 104
§ 104. Begrænsningerne i § 103 finder ikke anvendelse på:
- Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af
a) den danske stat eller et zone A-land,
b) et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller
c) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.
-
Tinglyste pantebreve i dansk fast ejendom som nævnt i § 91, stk. 1.
-
Aktier i selskaber, der udelukkende og kun på den eller de pågældende investeringsforeningers, specialforeningers, professionelle foreningers, godkendte fåmandsforeningers og hedgeforeningers vegne udøver investeringsforvaltnings-, rådgivnings- eller markedsføringsvirksomhed.
Kilde: Retsinformation.dk