Bekendtgørelse af årsregnskabsloven § 99
§ 99. Ledelsesberetningen skal
-
beskrive virksomhedens hovedaktiviteter,
-
beskrive eventuel usikkerhed ved indregning eller måling, så vidt muligt med angivelse af beløb,
-
beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb,
-
redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold,
-
omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning,
-
beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen,
-
beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening,
-
beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af,
-
beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå,
-
beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden og
-
omtale filialer i udlandet.
Stk. 2. I det omfang det er nødvendigt for at forstå virksomhedens udvikling, resultat og finansielle stilling, skal store virksomheder endvidere supplere redegørelsen i henhold til stk. 1, nr. 4, med oplysninger om ikkefinansielle forhold, som er relevante for de specifikke aktiviteter, herunder oplysninger vedrørende miljø- og personaleforhold.
Kilde: Retsinformation.dk