Kystbeskyttelsesloven § 27

§ 27. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 469 af 10. juni 1997 om ændring af lov om kystbeskyttelse (Regulering af sejlads med hurtigfærger), hvis § 1 angår § 17, stk. 6 (nu § 17, stk. 4) og § 20, stk. 5 (nu § 20, stk. 3), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.


Lov nr. 581 af 24. juni 2005 om ændring af lov om kystbeskyttelse, forskellige love om digeanlæg, lov om havne, lov om luftfart og lov om færgefart (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen), hvis § 1 angår kapitel 1 og kapitel 1a, §§ 11-13, § 15, §§ 17 og 18 samt ophævelse af § 24, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Sager efter lov om kystbeskyttelse, som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet i amtsrådene, herunder Bornholms kommunalbestyrelse, overføres til kommunalbestyrelserne.


Lov nr. 311 af 19. april 2006 om ændring af lov om kystbeskyttelse, hvis § 1 angår nyt kapitel 1 og kapitel 1a, ændring af § 11, § 14 og § 16, stk.1, nye §§ 16 a og § 16 b, ændring af §§ 17, 18 og 19, nye §§ 19 a - 19 e og ændring af §§ 20 og 22 samt konsekvensændringer indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Sager, der er indbragt for et amtsråd inden den 1. januar 2007, overføres til den kommune, i hvilken den påtænkte foranstaltning foreslås etableret, og færdigbehandles af kommunalbestyrelsen efter reglerne i denne lov.

Stk. 3. § 19 c som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, finder anvendelse på kystbeskyttelsesforanstaltninger, anlæg og indretninger m.v. som nævnt i § 16, stk. 1, og § 16 a, der er etableret efter den 1. januar 2007.

Stk. 4. De repræsentanter, som transportministeren har valgt til bestyrelserne i de digelag, der er omfattet af § 22, stk. 2, forbliver i bestyrelserne indtil første ordinære bestyrelsesvalg.


Lov nr. 548 af 6. juni 2007 om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om elforsyning, lov om kystbeskyttelse, lov om havne og forskellige andre love, hvis § 7 angår § 1 og § 16, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. (Udeladt)

Transportministeriet, den 11. marts 2009

Lars Barfoed

/ Jakob Karlshøj

Officielle noter

  1. Transport- og energiministeren er i hele lovbekendtgørelsen ændret til transportministeren som følge af kongelig resolution af 23. november 2007.

Kilde: Retsinformation.dk