Husdyrgodkendelsesloven § 8

§ 8. Stalde og lign. samt gødningsopbevaringsanlæg for husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder må ikke etableres inden for følgende afstande:

  1. 25 m til ikkealmene vandforsyningsanlæg.

  2. 50 m til almene vandforsyningsanlæg.

  3. 15 m til vandløb (herunder dræn) og søer.

  4. 15 m til offentlig vej og privat fællesvej.

  5. 25 m til levnedsmiddelvirksomhed.

  6. 15 m til beboelse på samme ejendom.

  7. 30 m til naboskel.

Stk. 2. Ensilageopbevaringsanlæg må ikke etableres inden for de i stk. 1, nr. 1-5 og 7, nævnte afstande.

Stk. 3. Miljøministeren kan for nærmere specificerede dyrearter fastsætte andre afstandskrav, inden for hvilke etablering, udvidelse eller ændring ikke kan finde sted.

Skærpelser og dispensationer

Kilde: Retsinformation.dk