Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 117 a
§ 117 a. Kommunens udgifter til vederlag til en anden aktør, der efter § 4 b varetager indsatsen, herunder de i § 117, 1. pkt., nævnte opgaver, for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 6-8 og 10, refunderes med 50 pct. Dækker vederlaget udgifter, der efter §§ 117 b-124 berettiger til højere refusion, kan udgifterne refunderes efter disse bestemmelser.
Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1, 1. pkt., medtages inden for rådighedsbeløbet efter § 117 b, stk. 1, for personer omfattet af § 2, nr. 1, og inden for rådighedsbeløbet efter § 118, stk. 1, for personer omfattet af § 2, nr. 2-4, 6-8 og 10. Dækker vederlaget til anden aktør udgifter, der kan refunderes uden for et rådighedsbeløb efter §§ 117 b-124, kan udgifterne refunderes efter disse bestemmelser.
Kilde: Retsinformation.dk