Almenboligloven § 153

§ 153. Fondens vedtægter skal godkendes af indenrigs- og socialministeren.

Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor indsendes til indenrigs- og socialministeren.

Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor, der udpeges af indenrigs- og socialministeren efter indstilling fra fonden.

Stk. 4. Samtidig med indsendelsen af fondens årsregnskab indsendes bestyrelsens beretning for fondens virksomhed og indvundne erfaringer i det forløbne regnskabsår til indenrigs- og socialministeren.

Stk. 5. Fonden skal på forlangende give indenrigs- og socialministeren enhver oplysning om fondens virksomhed.

Kilde: Retsinformation.dk