Fiskeriloven § 89

§ 89. Ved bevilling til afholdelse af offentlig fiskeauktion kræves ud over de i § 88 nævnte krav for personer, at vedkommende ikke er under betalingsstandsning, ikke har sit bo under akkord eller konkursbehandling og ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.

Stk. 2. I interessentskaber og kommanditselskaber skal de personligt ansvarlige deltagere opfylde betingelserne i stk. 1.

Stk. 3. Indehaveren af en bevilling efter stk. 1 kan kun udøve anden erhvervsmæssig virksomhed med tilknytning til fiskerierhvervet efter tilladelse hertil fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Kilde: Retsinformation.dk